POSTED IN Endring av politikken, Virkelighetsforståelse

Kapitalismen:

Det som lyser er solnedgangen.

4 kommentarer
Print Friendly, PDF & Email

Dette innlegget fra det danske nettstedet Snaphanen er meget interessant for meg av særlig en grunn. Lars Hedegaard observerer det vi i NKP (jeg ble ekskluder fra partiet for 20 år siden) i sin tid påpekte i prinsipp-programmet. I kapitalismen pågår en kontinuerlig prosess hvor statsmakten blir et stadig viktigere redskap for storkapitalen (de transnasjonale selskapene) og hvor det skjer en sammensmelting av disse kreftene (staten og storkapitalen).

Tar vi med at de store mediene er en del av storkapitalen, de bringer den rådende ideologien, får vi en situasjon hvor menneskene nå utsettes for fullstendig ensretting og manipulering av staten (NRK er en del av dette) og storkapitalens megafoner (de store mediene) og hvor staten brukes helt bevisst som et redskap for de samme kreftene. At staten nå redder de private bankene både i USA og Sveits er et meget godt og aktuelt eksempel på akkurat dette. Poenget med privat bankvirksomhet er at de må gå konkurs hvis de driver uforsvarlig. Men med staten som «redningsvest» kan de drive uforsvarlig.

Dermed får Lenin helt rett: Staten er ikke hevet over klassekampen (kampen mellom arbeid og kapital), staten er ikke en nøytral instans men et verktøy for den herskende klasse, dvs, kapitalkreftene.

Innlegget under bekrefter at stadig flere oppfatter dette poenget men fra ulike politiske ståsted. Men veien til erkjennelsen er ulik for alle. Erkjennelsen er som vannhullet – alle som er tørste kommer dit for å drikke. De kommer fra alle kanter for det er der vannet er.

Jeg er slett ikke enig alt han skriver, f.eks. at statsmakten er drivkraften. Her mener jeg han snur virkeligheten på hodet. Men det viktigste er at også han er kommet til vannhullet.

Knut Lindtner
Redaktør

Kapitalismen går på held.

Sammensmeltningen af storkapitalen og statsmagten

Af Lars Hedegaard

Blandt venstrefløjens grunde til at hade kapitalismen er, at kapitalisterne udelukkende går efter profit, og det er både samfundsskadeligt og umoralsk, mener de. Men hvis man tænker efter, er det faktisk det gode ved kapitalismen. Formålet med at investere kapital i en virksomhed burde ikke være at lege socialkontor eller ”redde verden”, men at sikre det størst mulige afkast – naturligvis inden for de politisk besluttede rammer. Derfor har vi forbud mod falsk markedsføring, karteldannelse og produktion og salg af åbenlyst skadelige varer så som narko og handel med kvinder. For at tage nogle eksempler.

Innlegget er hentet fra Snaphanen

Når kapitalismen får lov at fungere på disse vilkår, er den det mest effektive økonomiske system, som endnu er udtænkt og borgernes bedste garanti for, at pengemændene ikke opererer ud fra skumle motiver, som intet har at gøre med økonomisk rationalitet.

Men sådan fungerer systemet ikke længere, hvis man ser på de altdominerende og mægtigste mastodonter. Vi er i Vesten på vej ind i et ganske andet system, der mest af alt minder om tilstanden i kommunistiske og fascistiske stater. I Hitlers Tyskland, Mussolinis Italien, Stalins Rusland og Maos Kina var det staten, der bestemte, hvad virksomhederne skulle producere og på hvilke vilkår.

Desværre lider mange stadig under den misforståelse, at fascismen/nazismen var udtryk for en tøjlesløs kapitalisme, formet af kapitalisternes profittrang. Naturligvis ville de tyske og italienske virksomhedsejere og investorer gerne have et afkast, men det var staten, der i sidste ende bestemte, hvordan det skulle skaffes. Og i modsætning til, hvad mange tror, var Hitler og Mussolini ikke umiddelbart på kapitalisternes side, men betragtede snarere deres system som en slags socialisme, der skulle sikre grundlaget for deres imperialistiske ambitioner, men sandelig også skaffe ro på hjemmefronten gennem en slags velfærdsstat. Hvad angår Sovjetunionen og Kina er ingen i tvivl om, at al økonomisk aktivitet skete og sker på statens præmisser.

Litiumproduksjonen som skal fremme det»grønne» skifte er i virkeligheten en gigantisk miljø-ødeleggelse subsidiert av befolkningen.

Nu oplever vi noget lignende i det ellers kapitalistiske og demokratiske Vesten anført af USA. Her er der i stigende grad tale om en sammensmeltning af storkapitalen og statsmagten, som bl.a. betyder, at de store virksomheder og kapitalkoncentrationer ser det som deres opgave ikke bare – og måske ikke først og fremmest – at tjene penge, men at implementere statens politik.

Når eksempelvis Biden-administrationen dekreterer, at man skal fremme ”antiracisme”, ”den grønne omstilling”, transkønnede personers rettigheder, agitere for sex-ændrende kirurgi på børn, bekæmpe ”hvidt overherredømme”, hade USA og andre woke-fænomener, følger virksomheder og investeringsfonde trop.

Woke er ikke altid nogen god strategi ud fra et rent kapitalistisk synspunkt, men kapitalkoncentrationen er nu så stærk, at man sagtens kan tåle at tabe nogle milliarder ved at sætte politik og ideologi over afkastet. ”Go woke, go broke”, siger kritikerne af den gryende fascisme, men denne kendsgerning synes ikke at påvirke storkapitalens investeringsstrategi. Og hvis det skulle gå helt galt, kan kapitalejerne og -bestyrerne regne med, at staten vil holde hånden under dem.

Hvorfor skal staten redde denne virksomheten? Alle inngår i kapitalens korthus. Faller en raser hele systemet.

Det så man for nyligt, da storbanken Silicon Valley Bank måtte dreje nøglen om, bl.a. som følge af, at den havde prioriteret woke-investeringer i stedet for at varetage sine kunders økonomiske interesser.

Den herskende ideologi, som altså overtrumfer profitmotivet, går under navnet Environmental, Social, and Governance (ESG), og betyder, at kapitalen skal prioritere miljøet, klimaet, alles ret til de samme goder uanset indsats og evner samt diverse andre socialistiske projekter frem for den rene økonomiske fornuft.

I SVB’s tilfælde var ESG med til at tømme kassen, men det var ikke noget problem, for Biden skyndte sig at garantere alle indskud. Staten holder med andre ord hånden under kapitalisterne, uanset hvor tosset de opfører sig.

Denne poitik medfører naturligvis, at pensionsfonde, der har investeret i woke-foretagender, vil have mindre at udbertale til deres medlemmer, når de skal på pension.

ESG-ideologien betyder også, at USA’s centraladministration, væbnede styrker og andre begynder at ansætte folk efter deres race, køn og seksuelle orientering i stedet for evner og tidligere fortjenester. Resultatet ser man tydeligt i Biden-administrationens mildest talt besynderlige handlinger.

Som sagt, havde vi engang navne på regimer baseret på en sammensmeltning af stat og økonomisk aktivitet. De blev kaldt fascistiske, nazistiske, kommunistiske og totalitære. I dag hedder de grønne.

Men om farven er sort, brun, rød eller grøn ændrer intet på regimets natur.

Redaksjonen har lagt til bilder m/tekst

Teksten står for forfatterens mening, ikke nødvendigvis www.derimot.no sin.

4 kommentarer. Leave new

  • Freeeeedoooom
    1 april 2023 7:52

    «I kapitalismen pågår en kontinuerlig prosess hvor statsmakten blir et stadig viktigere redskap for storkapitalen (de transnasjonale selskapene) og hvor det skjer en sammensmelting av disse kreftene (staten og storkapitalen).»

    Dette kalles for Fasisme.

    Svar
  • En nasjon er et område innenfor landegrenser. Der de som bor der kan slå seg sammen, – for å fordele og organisere arbeidet for å få mest mulig velstand med minst mulig slit. Med et langsiktig mål om størst mulig ‘arbeidsløshet’ og flest mulig frie livstimer. Et levende mest mulig FRITT SAM-funn.
    Til dette KAN man (men trenger ikke) bruke en statsadministrasjon som har sentral oversikt over arbeidskrefter og resurser Og som holder kontroll med at nasjonens felles arbeidsoppgaver blir ivaretatt og utført av alle brukere, for fellesskapets skyld.
    Men når den statlige administrasjonen glemmer at det er innbyggernes materielle velstand som er deres oppgave å organisere. Og istedet begynner å samle innbyggernes svette/arbeid for å få stadig større politisk penge-makt. Og ser på penger for administrasjonen istedet for realverdier for befolkningen som det viktigste.
    Da har vi FORVEKSLET realverdier og penge-verdier.
    Og da har vi FORVEKSLET det levende samfunnet med den døde staten..
    Det er ikke en stat som bygger en nasjon. Det er et folk.

    Ellers.:

    ‘Me treng statlege skattekroner for våre store felles oppgåver. ….. men dogmatiske politikarar har sjeldan vore dei beste til å skapa gode samfunn med detaljstyringa si.
    Ein grådig stat kan ikkje bygga landet åleine. Sterke distrikt er ikkje bygd på statlege tilskot.’
    nrk.no/ytring/staten-er-ikkje-best-pa-distriktspolitikk-1.16355365

    Svar
    • F.:
      » Da har vi FORVEKSLET realverdier og penge-verdier.
      Og da har vi FORVEKSLET det levende samfunnet med den døde staten..»

      Og: Når/hvis dette er utgangspunktet hjelper det lite med parlamentarisme, (parti-)politisk kamp og alles kamp mot alle.
      ‘- Når utgangspunktet er som galest….’

      Svar
  • Kjell Jan Hammer
    1 april 2023 20:01

    Lars Hedegaard har ikke fulgt med i timen. Dette er bare gammelt nytt og anti kommunisme.

    Svar

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Fill out this field
Fill out this field
Skriv inn en gyldig e-postadresse.

Neste innlegg

Glem tro og håp.

I Midt-Østen er det realitetene på bakken som avgjør.

Forrige innlegg

Følg pengene:

Bill Gates enorme innflytelse på covid-helsepolitikken

Teksten står for forfatterens mening, ikke nødvendigvis www.derimot.no sin.