150 års klimautvikling på Grønland

__________________________________________________________________________
Innlegget er hentet fra Klimarealistene
__________________________________________________________________________

Aviser og TV fortæller igen og igen den samme skrækhistorie: Indlandsisen i Grønland smelter, vandstanden i havene stiger, store kystbyer og landområder oversvømmes. Skrækhistorierne fortælles med stor overbevisning, selvom det videnskabelige grundlag er stærkt tvivlsomt.

Av Jørgen Keinicke

IPCC’s klimamodeller for Arktis udviser stor følsomhed overfor luftens indhold af CO₂, som forventes at stige i fremtiden. Uden klimamodeller ingen skrækhistorier. Hvis en klimamodel ikke kan forklare nutidens klima, så kan en klimamodel ikke forklare fremtidens klima, og her dumper klimamodellerne fra IPCC. Det dokumenterer jeg med udgangspunkt i DMI’s beregning af årsmiddeltemperatur i Grønland 1870-2019.

Bemærk at der er en vis lighed imellem perioderne 1909-1939 og 1989-2019.

I det følgende anvender jeg udtrykket negativ korrelation, hvis stigende indhold af CO₂ i atmosfæren fører til faldende årsmiddeltemperatur i Grønland. Tilsvarende bruger jeg udtrykket positiv korrelation, hvis både CO₂ og temperatur stiger.

Fra 1930-1992: negativ korrelation
Fra  1992-2010: positiv korrelation
Fra  2010-2019: negativ korrelation

Fra 1930-2019 er der overvejende negativ korrelation, hvorfor klimamodellerne fra IPCC ikke kan anvendes til at forudsige klimaudviklingen i Grønland.

I klimalitteraturen er det velbeskrevet, at vejrsystemerne i Nordatlanten har stor indflydelse på klimaet i Grønland.

Mange klimastudier anvender kun data fra satellitter, som ikke opfanger, at klimaet i Grønland bølger med en cyklus på 60-70 år.

Det følgende link er til et klimastudie, som har brugt både satellitdata og klimamodeller fra IPCC til at skabe en alarmistisk historie.