150 års klimautvikling på Grønland
__________________________________________________________________________
Innlegget er hentet fra Klimarealistene
__________________________________________________________________________
Aviser og TV fortæller igen og igen den samme skrækhistorie: Indlandsisen i Grønland smelter, vandstanden i havene stiger, store kystbyer og landområder oversvømmes. Skrækhistorierne fortælles med stor overbevisning, selvom det videnskabelige grundlag er stærkt tvivlsomt.
Av Jørgen Keinicke
IPCC’s klimamodeller for Arktis udviser stor følsomhed overfor luftens indhold af CO2, som forventes at stige i fremtiden. Uden klimamodeller ingen skrækhistorier. Hvis en klimamodel ikke kan forklare nutidens klima, så kan en klimamodel ikke forklare fremtidens klima, og her dumper klimamodellerne fra IPCC. Det dokumenterer jeg med udgangspunkt i DMI’s beregning af årsmiddeltemperatur i Grønland 1870-2019.
Bemærk at der er en vis lighed imellem perioderne 1909-1939 og 1989-2019.

I det følgende anvender jeg udtrykket negativ korrelation, hvis stigende indhold af CO2 i atmosfæren fører til faldende årsmiddeltemperatur i Grønland. Tilsvarende bruger jeg udtrykket positiv korrelation, hvis både CO2 og temperatur stiger.
Fra 1930-1992: negativ korrelation
Fra 1992-2010: positiv korrelation
Fra 2010-2019: negativ korrelation
Fra 1930-2019 er der overvejende negativ korrelation, hvorfor klimamodellerne fra IPCC ikke kan anvendes til at forudsige klimaudviklingen i Grønland.
I klimalitteraturen er det velbeskrevet, at vejrsystemerne i Nordatlanten har stor indflydelse på klimaet i Grønland.
Mange klimastudier anvender kun data fra satellitter, som ikke opfanger, at klimaet i Grønland bølger med en cyklus på 60-70 år.
Det følgende link er til et klimastudie, som har brugt både satellitdata og klimamodeller fra IPCC til at skabe en alarmistisk historie.
1 har lest innlegget i dag.
Innlegget er lest totalt 395 ganger.